Vinkelparken

Vinkelparken
På den gamle børnehavegrund opføres 12 velindrettede nye rækkehuse.
De ligger godt placeret tæt på Hobro midtby og med indkøbsmuligheder lige om hjørnet. Samtidigt er du i gåafstand fra havnemiljøet og den smukke natur omkring fjorden.
Rækkehusene er fordelt på 3 længer. Længerne opføres i gule teglsten og vender gavlene ud mod Vinkelvej, så de falder naturligt ind i den øvrige bebyggelses udtryk og skala. De følger det skrånende terræn, hvorved der skabes en varieret oplevelse og nærhed i uderummene.
Det grønne er prioriteret imellem husene, der forbindes af et stisystem. Dette er direkte forbundet med en fælles parkeringsplads samt en offentlig sti.