Velkommen til Hobro Boligforening.

Hobro Boligforenings analyse om brugertilfredshed 2008


Hobro Boligforening er grundlagt i 1942 og råder over 1078 boliger, som hovedsagelig er placeret i Hobro by.

Bebyggelserne består af såvel etagebyggeri som tæt / lavt byggeri.

Hobro boligforening holder de mange afdelinger i en god vedligeholdt stand. Ud over den almindelige løbende vedligeholdelse har mange afdelinger undergået forbedringer i form af udskiftning af vinduer, døre, tage, udearealer samt udskiftning af køkkener og badeværelser.
Alle afdelinger, bortset fra afdeling 25 i Sdr. Onsild, Hvornum og Døstrup, og afdeling 35 i Hadsund, har installeret hybridnet.

En af grundpillerne i Hobro Boligforening er det udvidede beboerdemokrati, idet stort set alle vore afdelinger har valgt afdelingsbestyrelser eller repræsentanter til repræsentantskabet. Disse beboervalgte udfører et meget stort arbejde ude i afdelingerne, ligesom de virker som forbindelsesled mellem afdelingernes beboere og boligforeningens administration.

For at komme i betragtning til en bolig er det nødvendigt at være medlem af boligforeningen, hvilket koster kr. 100,00, en gang for alle, derudover skal man være opnoteret på venteliste, hvilket p.t. koster kr. 100,00 pr. år.
Medlemmer noteret på en venteliste vil automatisk blive tilskrevet, når der viser sig en ledig lejlighed. De kan også ringe til boligforeningens administration på telefon 98520088 og høre, hvilke lejligheder der er ledige.
Vi har til huse på Sdr. Allé 5, hvor vore dygtige medarbejdere står til rådighed for de mange beboere og medlemmer, med alt indenfor udlejning, reparationer og service m.v.

     Vi er til at tale med