Din kommende bolig

Kan jeg se boligen før jeg siger ja eller nej?

 
Selvfølgelig kan du altid se boligen før du beslutter dig. Du skal blot kontakte udlejningen ved Hobro Boligforening, når du modtager et tilbud,som kunne have din interesse.
Hvilke antenneforhold er der?

 
Alle boliger i Hobro by har kabeltv fra YouSee. Du kan ikke fravælge denne ordning, da det er en kollektiv aftale Boligforeningen har lavet med YouSee. Fælles Antenne i vore afdelinger uden for Hobro. Der er opsat digitale fællesantenner og du kan du de gratis kanaler der udbydes. Ønsker du andre kanaler skal du selv tage kontakt til udbyder. Fibernet i Arden, Rold, Valsgård, Vebbestrup, Oue og Ø. Doense er der mulighed for, at koble sig på HEF Fibernet. Installationerne er lavet, men du skal selv kontakte HEF, for at tilmelde dig.
Klik her for at læse mere om antenneforhold
 
Hvad skal du vide når du flytter ind?
Når du flytter ind i en af vores boliger, I forbindelse med nøgleudleveringen gennemgår viceværten lejligheden sammen med dig og udfærdiger en indflytningsrapport. Formålet med indflytningsrapporten er at notere standen af lejlighedens gulve og om der er umiddelbare fejl og mangler ved lejemålet. Du har også mulighed for at aflevere en fejl og mangelliste, hvis du senere opdager mangler ved lejemålet. Dog skal listen afleveres til din vicevært senest 14 dage efter du har overtaget lejligheden. Du kan printe en mangelliste fra vores hjemmeside ved at følge linket her. Vi opbevarer indflytningsrapporten og fejl- og mangellisten, indtil du fraflytter din bolig. På den måde kan du være sikker på, at du ikke kommer til at hæfte for fejl og mangler, der er opstået før din overtagelse af boligen. Aflæsning af el
Når du flytter ind i én af vores lejligheder, aflæser udlejer lejemålets el-måler, kontakter el-værket og melder flytning til den aftalte indflytningsdato.
Det er altid en god idé at du også selv aflæser din el-måler, og jævnligt kontrollere dit el-forbrug.
Aflæsning af varme
Ved indflytning sørger udlejer for af der bliver aflæst varmemålere, gældende fra indflytningsdatoen.
Aflæsning af vand
I de fleste af vores lejemål, er vandforbruget indregnet som en del af nettohuslejen eller der betales et månedligt aconto beløb sammen med huslejen. Enkelte sted (afd. 27 - Hohøje 1-97 og afd. 46 - Hvilhøjvej) betales der direkte til Mariagerfjord Vandforsyning.
Vi anbefaler dig, at tegne en indboforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab for mere information.
Klik her for at læse yderligere informationer vedr. indflytning